Fortalt af #JørgenRødtopNielsen
Fra bogen ”Carl Becker” skrevet af Tina Bruun Larsen
Carl Peter Richard Becker blev født den 9. februar 1871. Carl, som var døv fra fødslen, boede med sin familie i Fredericiagade 44 på Østerbro i København. Carls far, Carl Anton Becker, var vognmand, men døde i en forholdsvis tidlig alder. Han spillede ikke en vigtig rolle i Carls liv. Det gjorde derimod hans mor, Karen Marie Becker, og hans lillesøster Jenny.
Dengang var det almindeligt, at mødrene gik hjemme og passede hus og familie, og derfor var der kun få børnehaver. Børnehaver for døve børn fandtes slet ikke.
Carl gik derfor meget rundt for sig selv, og det var først, da han startede i døveskole, at han opdagede, at han var anderledes end de andre børn, han kendte.
Carl var en livlig dreng, som kedede sig en del. Han var en nysgerrig dreng, som ind imellem også kom steder, hvor små drenge ikke måtte være. Politibetjenten som gik i området, hvor Carl boede, måtte flere gange følge Carl hjem til moderen og bede hende om at passe bedre på sin søn.
Da Carls lillesøster skulle begynde at gå i skole, ville Carl også med. Han bad sin mor om en madpakke, og så gik han med sin søster i skole. I skolegården stillede han sig op sammen med de andre små drenge, og da de gik op i klassen, fulgte han med og satte sig på en plads på bageste række. Efter et stykke tid opdagede læreren Carl, og så blev han vist ud.
Det blev Carl sur over, og derfor gik han hen og ringede med klokken i skoleporten. Madpakken smed han i en grøftekant.
Carl startede på Det kgl. Døvstumme institut på Citadelsvej (Kastelsvej) den 17. februar 1880. Han var på det tidspunkt 9 år gammel.
Kilde:
