I deres podcastserie ‘Fiasko’ med vært Tommy Ahlers fremhæver de en fiasko i et bemærkelsesværdigt menneskes liv. Mennesket er i ligeså høj grad, hvis ikke mere, rundet af sine nederlag som af sine sejre. Derfor er det vigtigt at få dem frem til skue, så de kan snakke om, hvordan de gør os stærkere, modigere og klogere.

Episode med Helle Thorning Schmidt – del 1 Hvilket sted ville være bedre at starte end med landets første kvindelige statsminister Helle Thorning Schmidt? Helle blev valgt til formand for Socialdemokratiet i 2005, hvor hun som bekendt proklamerede, “jeg kan slå Anders Fogh Rasmussen”. I 2007 kom påstanden på prøve, da Anders Fogh udskrev folketingsvalg. Helle tabte, og flere kritiske røster internt i partiet krævede hendes afgang. Hvordan rejser man sig efter sådan et nederlag? Det er blandt andet det, podcasten handler om. Du får også et indblik i hvorfra Helle får sin styrke til at blive ved med at stikke snuden frem, og hendes lyst til at slås som en baggårdskat. Tegnsprogstolk: #MaikenAndreasen

_____________________________________________________________________________

Episode med Helle Thorning Schmidt – del 2

_____________________________________________________________________________

Episode med Johan Bülow – del 1 For Johan Bülow er der ikke meget der ikke lykkes. Han har forvandlet et par gryder med lakrids i køkkenet på Bornholm til en kæmpe virksomhed, der sælger dansk lakrids i hele verden. Som alle andre iværksætterhistorier, så sker det selvfølgelig ikke uden en masse bump på vejen. Nervøsitet, usikkerhed og store beslutninger der skal træffes i går. Men hvordan klarer Johan det, når han møder ting, der er uden for sin kontrol? Det er blandt andet det, som dette afsnit af ‘Fiasko’ skal handle om, hvor Johan Bülow deler ud af sin fiasko. Tegnsprogstolk: #MikkelIngemann

_____________________________________________________________________________

Episode med Johan Bülow – del 2

Relateret indhold