Tegnsprogstolk: #MikkelIngemann
Englemagersken 1:3
I årene 1916-1920 forsvinder otte børn sporløst i København. Ingen lægger mærke til det, da børnene er bortadopteret og ingen savner dem. De er alle anbragt hos samme plejemor, en forhutlet og lettere mystisk kvinde ved navn Dagmar. Først den 2. september 1920, da en ulykkelig ung mor kontakter politiet, begynder mysteriet at komme frem i lyset. Hun har få dage tidligere bortadopteret sin to måneder gamle datter, men da hun fortryder, er barnet væk, og plejemoren nægter at tale. Dette starter en lavine og sagen om Danmarks historiens største seriemorder kan begynde.
Englemagersken 2:3
Den unge Dagmar Overbye ankommer alene og uden penge til banegården i Odense. Sulten og desperat finder hun et job som servitrice på en restaurant, hvor ejeren Sørensen ansætter hende på stedet. Trods et ubehageligt møde med kokken Mikkelsen, finder Dagmar sig til rette og får en venlig kollega, Frede. Efter seks måneder opdager Dagmar, at hun er gravid med Frede, hvilket ændrer deres forhold markant. Hun rejser derfor til Århus, hor hun flytter ind hos sin søster Emilie og senere føder en søn, som tragisk dør kort efter. Efter flere ustabile boligsituationer og endnu en graviditet, indleder hun et problematisk ægteskab med manden Anton Nielsen. Da hun bliver gravid igen, tvinges hun til at flygte, hun føder derpå en datter, og senere endnu en søn, som hun og hendes nye partner Jens efterlader hos naboerne. Dette er begyndelsen på Dagmar’s deroute og samtidig også startskuddet på hendes grusomme skæbne, der vil gøre hende til danmarks største seriemorder nogensinde.
Englemagersken 3:3
Dagmar Overby, hovedpersonen i denne fortælling, lever i København i starten af 1900-tallet og arbejder som ejer af en slikbutik. Hun er tilfreds med sit liv og har endelig fundet stabilitet i storbyen. Hun bor med sin datter Erena og kæresten Svendsen i en lille lejlighed på Vesterbro. Men Dagmar kæmper indre kampe, da hun ønsker at blive elsket, samtidig med at hun stræber efter at fremstå som en stærk middelklassekvinde. I dette sidste afsnit får vi virkelig syn for Dagmars mørke side, hvor hun involverer sig i adoption af spædbørn, som hun senere dræber for penge. I takt med at hendes slikbutik går dårligere, begynder hun at se børn som en økonomisk ressource og udnytter situationen ved at tage imod spædbørn fra desperate mødre. Efter at have dræbt flere spædbørn og skjult deres lig, så formår Dagmar at holde sin grusomme hemmelighed skjult helt indtil 1920.