Tegnsprogstolk: #HeidiElgaard
I samarbejde med podcasten Podimo
Episode 1 KRISTENDOM & EFTERLIVET. Jakob Svendsen er kristen og vi taler om himlen, helvede og hvad efterlivet egentlig er. Spoiler alert: Jakob er komiker og derfor bliver der også grinet og fjollet en del. Så er det sagt.
_____________________________________________________________________________
Episode 2 KIRKETJENER OG GRAVER. Susanne Jensen er graver og kirketjener og har derfor et meget praktisk forhold til døden og afdøde. Afsnittet er lidt “lettere” end flere af de forgående, til gengæld stiller jeg mange dumme spørgsmål. Susanne er fra vestjylland og var nervøs for om folk kunne forstå hendes dialekt, jeg sagde til hende at det kunne folk godt, så sådan blev det.
_____________________________________________________________________________
Episode 3 AT TAGE SIT EGET LIV. I dette afsnit snakker Steen Nielsen og Ane om selvmord. Og om hvordan det føles, når døden ligner den eneste udvej.
_____________________________________________________________________________
Episode 4 NÅR DØDEN ER ET ARBEJDE . I dette afsnit taler Ane med Stine Buje, som holder foredrag, skriver bøger og laver podcasts, altsammen med døden som emne. Hvordan arbejder man med så følsomt et emne og hvad kan det give, at høre om andres tanker om deres eget endeligt.
_____________________________________________________________________________
Episode 5 AT VÅGE OVER DØDEN. Ane og Betina Lykke taler om at være vågekone. Hvordan det er at være fluen på væggen i nogens sidste timer og hvad det kan give en selv på det personlige plan.
_____________________________________________________________________________
Episode 6 AT MISTE ET BARN. Lars Strøm har mistet et spædbarn og sammen med Ane taler han om den sorg det bringer med sig og hvordan han har tacklet det.